Currently viewing the tag: "Brok"


Jeg HADER 1. april, jeg kan slet ikke fordrage aprilsnar ideen – så hele dagen indstiller jeg mig på at være ligeglad.

Hvis folk skriver de har brækket benet eller eller at Paradise Peter vil stille op for DF – jeg tror ikke på noget af det før det stadig er en nyhed d. 2. april.

ØV hvor jeg synes det er en irriterende tradition – er det kun mig?

Jeg er med i et par debatforaer fordi jeg synes det er rigtig sjovt og spændende, men nogen gange må jeg virkelig bide mig selv i tungen over folks uduelighed.

Så sent som igår var der en der en der gerne ville høre om nogen vidste hvor Amalies jakke fra Amalies verden var fra, for sjov skyld gik jeg ind på google og skrev noget så simpelt som “jakke med pufærmer” trykkede på billeder – og DER var den som nr. 4 i rækken, altså jesus christ, hvor svært kan det være at PRØVE at lede selv inden man giver op? Det tager 10 gange længere tid at lave et helt debatindlæg om det end det gør at lige google det? Jeg forstår det ikke? – Jeg ved da godt at jeg måske er lidt bedre til at google eller computere end så mange andre, men det er da ikke så svært at tænke selv?

Efterfølgende kom det så fra debattøren – Eeej den er udsolgt, nogen der ved om den er andre steder? – og så kunne jeg ikke lade være med at spørge om vedkommende overhovedet havde PRØVET at lede efter det nu hvor jeg havde fundet mærket og jakkenavnet og det hele?

Beklager mit brok-indlæg! :D Men er det kun mig der har det sådan? :)

Jeg er ret frustreret over mit hår for tiden, gider ikke farve rødderne hele tiden og vil gerne have det lyst NU!

Vidste godt det var en langsommelig process, men er virkelig ved at være træt af mit hår, det er brunt i toppen og det er helt blond der vokser ud, samtidig er det næsten helt lyst bag på og forrest er det brunrødt med mørke brunrøde og sorte striber – det lyder ikke kønt vel?

Jeg snakkede med min frisør i sidste måned om at vi skulle give det den sidste gang striber her i marts, men nu er hun forsvundet, hun har ikke haft åben i denne uge og online siden hvor jeg normalt kan booke tid er også væk, det er ret underligt, og vil jo gerne bare have det overstået!

Fortryder virkelig at jeg farvede det mørkt i sin tid, det er jo aaaaalt for besværligt at få det lyst igen!

Man bliver virkelig fristet til at gå igang med at klatte farve i håret selv men det VED jeg jo godt jeg skal lade være med for det bliver det bestemt ikke bedre af :(

Øv det er træls!

Vi har lige været nede med tøj som skulle tørretumbles nede på vaskeriet, og da vi bor lige ved siden af tog vi hjem mens det tørrede, da vi så kommer tilbage, kommer vi tilbage til en som er åbnet og væltet ned på gulvet.

I starten tænker jeg at det var da uhøfligt, indtil jeg ligger mærke til at Jespers arbejdstrøje mangler og flere af hans boxershorts også mangler! Jamen hvad sker der da lige for folk, det er sikkert en hjemløs der har manglet tøj, men jeg er altså ligeglad det gør man bare IKKE! Det ødelægger hele aftenen og bare tanken om der er en eller anden som har stået og rodet i vores rene tøj!? Ad!

Derudover var det selvfølgelig ikke ikke tørret så derfor har vi nu halv-vådt tøj i stedet :( Nøjj hvor er jeg irriteret :(

Beklager min negativitet, men jeg synes bare det er for meget!

På den postitive side kan jeg sige jeg næsten er rask :) så skal på arbejde imorgen, det bliver meget rart at komme lidt ud. Det er garanteret Disney filmenes skyld – og selvfølgelig også lidt kæleterroristernes skyld ;) Super helende små ting :)

Øv hvor har jeg sovet dårligt!

Vores kære nabo var så sød at spille høj techno-agtig musik igår aftes og da jeg vågnede kl. 24 havde de skruet yderligere op, jeg stod op i frustration og begyndte at hamre på væggen men intet resultat, så lagde jeg mig igen, men var så rasende at jeg ikke kunne falde til ro og kunne ikke sove fordi de larmede, så fandt en krukkelignende ting som jeg hamrede ind på væggen og ENDELIG reagerede de og skruede ned, argh!

Det resulterede i der gik laaang tid før jeg faldte i søvn, og oven i det så gled jeg på trappen igår og har derfor ondt i ryggen, så sov bare rigtig dårligt.

MEN heldigvis er det fredag, og det er endda d. 3. så det betyder jeg skal til frisøren idag, derudover er der weekend, så det er jo helt fantastisk! Poster billeder når jeg har været offer for frisørens farve igen, så håber jeg at jeg begynder at kunne så blond farve, andre steder end ved mine udgroninger :)

Ha’ en bedre dag end min har været ;)

Jeg er den uheldige ejer af en masse sene vagter på mit arbejde denne uge, samtidig er Jesper startet på nyt job og det betyder han skal op kl. 6.40 om morgenen. Når han så står op går han typisk igang med kaffen (som larmer en del, da soveværelset er lige ved siden af køkkenet og vi har ingen døre imellem) Derefter går han måske i bad og gør han det uden at lukke Balder ind på badeværelset så bryder helvede løs og Balder står og miaver (læs: brøler) uden for døren, alt det imens jeg går mere og mere fra forstanden – FOR JEG VIL JO BARE SOVE! – jeg skal nemlig først møde på arbejde kl. 10.10 og kan jo godt nå lidt flere timers søvn.

Da Jesper så tager afsted går naboen igang med deres håndværker projekt, der skal nemlig åbne et eller andet nyt op ved siden af og det kræver den store istandsættelse og en masse larm åbenbart.

Jeg falder i søvn igen.. eller dvs. jeg prøver, indtil kattene vælter et eller andet meget larmende og jeg igen vågner, på nuværende tidspunkt er klokken 8.50 og jeg skal alligevel op om 10 minutter, så jeg vælger selvfølgelig at stå op og gå i bad, Balder smutter med ud på badeværelset og står og brøler uden for badeforhænget fordi han ikke må komme med ( han tør selvfølgelig heller ikke at hoppe ind i badet) .. når han ikke brøler går han igang med at slikke over alt på badeforhænget – det smager åbenbart godt! - tossede dyr.

Nu er klokken 11.40 og jeg får først fri kl. 17.40 – jeg kan kun forestille mig at jeg er ret smadret når jeg kommer hjem.

- Det skal lige siges at det var samme scenario igår!

Så Balder er ikke super populær disse dage, heldigvis er han meget sød at se på og det gør jo at man ikke kan være sur på ham særlig længe af gangen ;)

Er det virkelig rigtigt som Carrie siger? – kan alle 3 ting bare ikke gå op i en højere enhed? Job, kærlighed og lejlighed? Synes virkelig det er sjældent at alle 3 fungerer i længere tid af gangen.

Havde en rigtig møgdag igår med jobbet, er sur og trist og håber det hele snart går over, men nu må vi se hvad tiden siger. Heldigvis går livet jo videre.

Jeg bor ret centralt i Odense, og det er jeg faktisk ret glad for, jo mere centralt jo bedre – og synes endda Odense er for lille.
Fakisk bor jeg på en ret stille gade indtil torsdag, fredag og lørdag aften, lige indil at fulde mennesker(!!) og andre folk på vej i byen kommer gående ned af gaden, det er da lige til at blive idiot af når folk mener de skal råbe, skrive eller synge meget højlydt gaden igennem.

Hvad sker der for folk? Det er da okay at være i godt humør når man skal i byen, men ud af mine mange byture i tidens løb har jeg da aldrig gjort en indsats for at vække folk omkring mig?

Normalt er det jo intet problem da jeg er på arbejde eller i byen, men af og til bliver det bare til en stille aften, som i aften. :)

Jeg lyder måske som en sur gammel kælling, men jeg forstår det bare ikke?

Med alt den videoblogning!

Jeg ved godt at nogen sikkert hader mig for at sige det, men jeg synes videoblogning er pisse irriterende. Jeg har en hjemmeside og følger med ved andre for at LÆSE blogs. En videoblogning skal man pludselig tage sig tid til og tit og ofte bliver de alt for lange.

Jeg beklager, men jeg synes ikke det er interessant, det er tidskrævende og man kan ikke hurtigt gennemskue om det er et interessant indlæg eller ej og springe over og vupti har man brugt 10 min på ingenting.

Sorry!


Min veninde har været en heltinde her i weekenden, hun ringede til mig fredag og fortalte mig at hun var faldet over en annonce på gul og gratis hvor en pige havde sat en killing til salg som hun havde taget til sig. Hun fortalte at hun skulle af med katten og var den ikke afhentet d. 1 september ville hun aflive den stakkels killing.

Jeg kan jo ikke holde kæft, så jeg skriver inde på annoncen at jeg synes det er mærkeligt at hun har taget katten til sig når hun ikke vil leve op til ansvaret og finde den et ordentligt hjem – evt. bruge penge på at indlevere den på et katteinternat.

Hun svarer at hun er blevet syg og hun har gjort hvad hun kunne.

Derefter skriver jeg igen at jeg hverken kan se katten på vildkat.dk eller på dba.dk eller andre steder, så jeg bestemt ikke synes hun har gjort hvad hun kunne.

Hun svarer i grove træk tilbage at jeg bare skulle blande mig uden om for nu havde hun fundet et hjem til katten. – jeg må vel have ramt et ømt punkt?

Det skal så siges at det er MIN veninde der har taget katten til sig, og så selv vil finde et hjem til katten fordi hun ikke kan bære tanken om den lille killing skal aflives. Min kære veninde fortæller også at katten var fuldstændig underernæret og ikke havde fået killingefodder. – Stakkels lille killing.

Jeg forstår ikke folk kan være så lede ved dyr? Når man anskaffer sig et dyr har man et ansvar og man afliver det da ikke bare fordi det ikke lige passer ind, man tager den tid og evt. penge det koster at finde et nyt hjem til den? Det gør mig rasende den slags. Heldigvis ser det ud til min veninde allerede har fundet potentielle købere til killingen, og killingen har det også væsentligt bedre.