Der var engang i Oktober for 8 år siden, hvor sommerfuglene så småt var begyndt at finde vej i min mave, fordi jeg havde mødt en ret fantastisk mand.

Vi var så småt begyndt at se lidt til hinanden i løbet af Oktober, og følelserne havde udviklet sig som vi så mere og mere til hinanden.

Vi kendte hinanden fra arbejdet, TDC hed det dengang, vi arbejdede ikke i samme afdeling, men var ret gode til at finde forskellige undskyldninger for at besøge hinandens afdelinger.

Det startede med lidt kærligt drilleri, jeg husker bl.a. at jeg i smug lavede et af Jespers programmer pink og sort, det var nærmest mit varemærke, jeg var altid meget sort og en smule pink. Så der var ikke rigtig nogen tvivl om hvem der stod bag den lille hilsen.

Efter lidt tid blev det til en invitation om en øl på en af barene i byen, jeg skulle egegntlig på date med en anden, men der var faktisk ikke nogen anden som jeg hellere ville se, end Jesper. Så vi tog en øl sammen, på en helt almindelig torsdag , det blev til mere end een øl og klokken var over 4 før jeg lå i min seng, vanvittig glad over at have spenderet aftenen sammen med sådan en fantastisk mand.

Som dagene gik så vi mere og mere til hinanden, og d. 26 oktober 2009 fik jeg besøg af Jesper, som havde gået 1.5 km. bare for at kysse mig godnat, og spørge om vi ikke skulle være kæreste – og jo, selvfølgelig skulle vi det!

I dag er det 8 år siden, 8 helt magiske og fantastiske år. Vi har boet i Odense, Malmø og bor nu i København og vi er levet gift. Han er min bedre halvdel, ikke bare den næstbedste, men ham der gør mig god når jeg er sur og ham der altid får det bedste frem i mig. Jeg vil slet ikke kunne undvære ham!

 

This post is also available in: English