Derfor elsker jeg petticoats

De seneste 3 måneder har min stil forandret sig lidt, jeg har i flere år gået med farverige kjoler, men har nu tilføjet petticoats under alle mine kjoler. I starten var jeg lidt betænkelig ved at gøre det, især fordi jeg ikke vidste hvordan min omgangskreds ville reagere, eller om jeg ville få negative kommentarer med på min vej.
Den frygt var dog spild af tid, for her 3 måneder senere har jeg kun fået ros – og tager jeg ikke petticoat på, vælter det pludseligt ind med klager.

Så jeg kan roligt sige – min omgangskreds tog godt imod! Det er jo ganske heldigt når jeg nu storelsker mine petticoats, og ikke vil undvære dem.

Gør det en forskel at have petticoat på?

Ja, ja og atter ja… det gør en stor forskel. De kjoler jeg normalt går i, er både fine og feminine, men de kommer ikke til sin fulde ret uden et petticoat.

Se her kjolen uden petticoat:

Kjolen er ganske sød, men også ganske flad og ikke så flatterende som den kan være.

Tiiføj et petticoat under kjolen for ekstra fylde. Jeg anvender et lilla petticoat fra Doris Designs i 21″ – deres petticoats er ekstra fyldige og har enormt flotte farver.

Jeg elsker mine petticoats, de giver et ekstra boost til min hverdag, og gør mine kjoler og nederdele både mere feminine og fine. Desuden er det okay at pjatte bare en smule mere, når man nu har det på, vi behøver ikke at være voksne hver dag.

Forskellen er ikke til at tage fejl af, vel?

This post is also available in: English