Hvordan fejrede du nytår?
Sammen med min mand, bare os to med mad ude fra vin, champagne og brætspil – det var fantastisk hyggeligt og rart at prøve noget mere roligt for engangs skyld.

Planlægger du en rejse i nærmeste fremtid?
Om mindre end en måned går turen til Californien, men foruden det, planlægger jeg ferie med Jesper. Lige pt. kigger jeg på Canada… fordi, hvorfor ikke?

Ved du altid hvor dine nøgler er?
Ca. 5 ud ad 7 dage gør jeg, jeg er altid lidt for god til at give dem en ny plads som jeg efterfølgende glemmer.

Hvad spiser du til frokost på dit job?
Stort set altid salat, ikke fordi jeg ikke vil spise andet, men fordi vores kantine stort set kun kan finde ud af at lave hvad jeg bedst kan beskrive som “kød i sovs” og jeg hader kødgryde.

Hvad ser du frem til lige nu?
Forår, lysere dage lunere temperaturer, det kunne jeg virkelig godt bruge noget mere af.

Har du ondt noget sted lige nu? 
Ja! Jeg fik min cykel i hovedet igår – i kid you not! Jeg forsøgte at låse en frossen lås op og satte mig derfor på hug, da jeg endelig fik låsen op gav cyklen efter og havnede i hovedet på mig og slog hul. Blod over alt.. og en klassisk Anders And agtig bule i hovedet og i den grad konstant hovedpine. Jeg er virkelig åndssvag engang imellem.

Håber du der er faldet sne i morgen? 
Ja – sne er hyggeligt, og koldt – men virkelig fint og hyggeligt, så det ville jeg ikke have noget imod.