Det har været en hård uge at komme igennem, min kære og fantastiske farmor er ikke længere blandt os, hun gav slip og fik ro i weekenden. Hun var det mest fantastiske menneske man kan forestille sig, og selvom det er en del år siden hun var helt den farmor jeg husker – så gør det ondt at hun ikke er her mere. Min farmor var en stor inspiration, hun var altid den der forsvarede sine nærmeste og var selv den der fandt på skøre ting.

Min gode gamle farmor var typen som i en alder af 80+ stadig kunne tage på cykelture i Aalborg by med mig og hun var typen der altid ville lave noget sjovt med hendes børnebørn. Og det bliver præcis sådan jeg husker hende. Den til tider lidt tossede, men meget kærlige og elskværdige farmor med et hjerte lavet af guld.

Stella, du er savnet.. og hvor er himlen heldig at have fået selskab af sådan en fantastisk stjerne som dig!