alexia torsHvad er dit kælenavn? 
For det meste Alex, det er mest når folk synes Alexia er lidt svært at udtale.

Hvad arbejder du med?
Jeg er webdesigner, jeg laver hjemmesider i WordPress og jeg elsker det!

Hvor bor du?
I en hyggelig 2,5 værelses lejlighed på Vesterbro sammen med min kommende mand Jesper. Jeg elsker at bo på Vesterbro, det er den bydel der passer mig bedst.

Dyrker du sport? 
Jeg går til jitterbug/lindy hop, men ellers så cykler og går jeg over alt.

Hvad laver du i dine weekender?
Det er forskelligt, nogen gange slapper jeg helt vildt af og laver intet hele weekenden, andre gange er jeg sammen med venner og veninder. Der er også weekender hvor min bede halvdel og jeg står i værkstedet hele weekenden og laver et eller andet sjovt gør-det-selv projekt. Lige nu laver vi et spisebord, det tror jeg bliver ret godt.

fotoHvilken hobby har du haft i længst tid? 
Foto tror jeg, dernæst blogging som jeg har gjort siden 2003. Jeg har interesseret mig for kamera og foto siden jeg blev nonfirmeret.

Tror du på Gud? 
Nej, jeg tror ikke på noget, men respekterer hvis andre gør det.

Hvilken kage vælger du når du står ved bageren? 
Altid en træstamme.

Hvilken grammatik fejl irriterer dig mest? 
Jeg ved ikke om man kan kalde det en grammatik fejl.. men folk der siger en “selfie” når de mener et billede. “Skal vi tage en selfie sammen?” Nej, det hedder bare at tage et billede. Folk der siger bidler i stedet for billeder er nr. 2 på listen.

nyhavn-compressorHvad skal man lave hvis man kun har en dag i København?
Man skal starte med at udforske byen, og helt sikkert torvehallerne. Derefter skal man finde et sted med dansk kage fx. Lagkagehuset og prøve det. Om eftermiddagen skal man prøve en havnerundfart, og nyde en øl på Nyhavn når man kommer tilbage. Aftensmaden skal findes i Kødbyen og dagen skal sluttes af med en aften i Tivoli, når de lukker skal man besøge Vinoteket under Nimb.

Hvad er din største uvane? 
Åh… den største.. hmm jeg har vel mange? Når jeg er stresset bliver jeg mega klodset. Jeg har altid mere vand på maven når jeg har skyllet service af til opvaskeren, end der nogensinde kom ud af vandhanen. Og så er jeg et rodehoved når jeg ikke har et sted og gemme mit rod og en dårlig taber i Mario.

Hvad er du træt af lige nu?
At neglelak skal tage så lang tid om at tørre, jeg ender altid med at ødelægge det og må starte forfra på et par negle.

varksted-compressorHvad tror folk ikke om dig? 
At jeg er en værkstedspige. Jeg render rundt i feminine kjoler og alligevel står jeg næste dag med en slibemus og et rundsav i værkstedet.

Hvad skal du lave i din påske? 
Vi er igang med at lave et nyt spisebord, vi er ikke så langt fra målet – men det er det der skal arbejdes på i påsken. I dag har vi lakeret bagsiden og skal nu vente 6 timer på at det tørrer, åh tørretid er det kedeligste, uden tørretider var man færdig på ingen tid. Jeg tror det bliver et ret fedt bord, jeg glæder mig helt vildt til det bliver færdigt!

Translation: A thursday list…