spejlgubiDa Jesper og jeg boede i Malmø boede vi i en fremlejet lejlighed begrænset til max 2 år, derfor  var vi meget bevidste om at vi ikke gad hænge noget op på væggene – ingen hylder, ingen billeder, ingenting. Derfor blev lejligheden selvfølgelig lidt upersonlig, men man orker bare ikke at gøre noget ved lejligheden når man nu ved man skal flytte alligevel.

Personligt er jeg riiiigtig god til at drømme om at lave en masse ved lejligheden, men derimod utrolig dårlig til udførelsen, men med Malmø lejligheden i baghovedet besluttede jeg mig for at det ikke var sådan det skule gå denne gang. Derfor gik jeg igår igang med at søge efter billige alternativer til lækre detaljer i lejligheden og jeg fandt lidt forskellige løsninger i form af DIY løsninger som jeg vil begive mig ud i.

Første valg er faldet på et “gubi spejl” til gangen, synes spejlet er super fedt. men latterligt dyrt, derfor var jeg glad for at finde dette blogindlæg ved Homesick.

Idag gik turen til Ikea efter Grundtal spejlet og mandag tager vi omkring Skindhuset efter læderremme og så er jeg ellers klar til bloggens aller første DIY projekt – det troede jeg ellers aldrig skulle ske, men nu glæder jeg mig til at få et fint spejl i vores gang og lidt mere “personlighed” i lejligheden.

Er der nogen af jer der har begivet jer ud i samme projekt? Synes det ser ud som et godt begynder-DIY projekt!

Translation: Preparing for the first DIY project on the blog, i’m gonna make a Gubi like mirror for our hallway, can’t wait to get some more personality in to the apartment.