Her køber jeg mine rockabilly kjoler

“Alexia, jeg er nødt til at tage ud at shoppe med dig”

Er en sætning jeg jeg hører tit, men sandheden er nok i virkeligheden at det mest af alt ville bestå at at sidde hjemme i sofaen og trykke varer ned i en online varekurv. For rockabilly kjoler er der ikke meget af herhjemme. Stort set alt mit tøj er købt på forskellige webshops – og det fungerer faktisk virkelig godt. Jeg køber langt det meste af mit tøj online i udlandet, da rockabilly kulturen ikke er så stor i Danmark. Dog med undtagelse af en af favoritbutikkerne, Rockahula, på Istedgade som har et fint udvalg og retfærdige priser.
Når jeg handler online sikrer jeg altid at der er tale om en europæisk webshop, så jeg undgår at betale importgebyr og told. Jeg handler mest i England, Tyskland og Holland, og det er faktisk slet ikke så farligt. Du skal bare huske at måle dig inden du bestiller så du sikrer at kjolen passer, også selvom det er samme mærke da størrelser varierer fra snit til snit.

Her er mine favorit online butikker for Rockabilly kjoler i Europa:

alexia the d diner 2

Collectif clothing

Collectif clothing er et Engelsk mærke, og de findes i London. De laver nogen helt og aldeles fantastisk smukke kjoler og nederdele i 50’er og rockabilly stil. Jeg kan altid finde noget hos Collectif, faktisk er det sværeste nok at begrænse sig. De er hurtige til at sende, og deres størrelser passer altid efter deres beskrevne mål, så det er med stor tilfredshed jeg bestiller ved Collectif.

Deres priser ligger i mellemklassen, deres kjoler koster omkring 5-600 kr. og de tilbyder gratis fragt ved køb over 50 pund.

Tip: Følg deres facebook side for tilbud, ca. 2 gange om året har de et vanvittigt udsalg hvor de giver 40-50% i rabat på hele webshoppen. Det kan virkelig godt svare sig. Det plejer at være i starten af august og starten af januar.

Top Vintage

Top Vintage er nok en af de mere kendte webshops for folk som går i rockabilly og 50’er tøj. Det er et Hollandsk firma med et helt enormt stort udvalg af forskellige mærker fra hele verden, også en del lidt mere eksklusive mærker. Priserne er i den lave ende i forhold til andre webshops, men det er sjældent de har gode rabatter i form af rabatkoder og den slags.

Her køber jeg mine rockabilly kjoler

Lady Vintage of London

Lady V of London er, som navnet antyder, også et London baseret mærke. De designer kjoler i 50’er stil. De har mange forskellige snit og pasform, hvilket gør det muligt for de fleste at finde et snit der passer dem. Min personlige favorit er deres “Tea dresses” som jeg synes har den perfekte pasform til mig.

Kjolerne er lavet i ganske fin kvalitet og koster typisk omkring 500 kr.

De har i øvrigt også Lady Voluptuous som er et mærke for de smukke kvinder med former og rockabillykjoler til børn, hvilket er ret sødt.

Tip: De har ofte 20% rabat på kjoler den sidste weekend i måneden, hold dig opdateret på deres facebook side. 

Lucky Lola

Lucky Lola er en tysk webshop som jeg handler med, de har ofte nogen rigtig gode tilbud i deres udsalgs sektion. Det eneste lidt ærgerlige er, at siden er tysk og mit tyske ikke er helt så up-to-date, det går dog ganske fint til bestillingsbrug. Lucky Lola har mange forskellige mærker i deres sortiment, så man er ikke begrænset til et mærke, som man er ved Collectif eller Lady V of London.

Kjolernes prisleje kan variere fra 200 kr til flere tusinde afhængig af mærke og stil.

Tip: få 15% på din ordre med koden “Hase” til og med imorgen d. 28/3.

Forsendelsen er hurtig, og rimelig, betalinger går gennem PayPal.

her køber jeg mine rockabilly kjoler
Pinup vintage

Pinup Vintage  er endnu en Hollandsk webshop, de har virkelig mange mærker og har lave priser på deres varer. en lækker udsalgssektion. Når man modtager en pakke fra dem er tøjet pænt pakket ind, og man føler bare i det hele taget at de gør det “lille ekstra”, hvilket jeg er en sucker for.

De har gratis fragt, hvilket gør at man sparer en del i forhold til andre steder.

dolly and dotty kjole 3

Dolly and Dotty

Dolly and Dotty er et Engelsk baseret firma, og et mærke som jeg kun har en kjole fra, men det bliver bestemt ikke den sidste. De har et kæmpe stort udvalg af enormt søde kjoler – lige efter mit hjerte. Deres priser er ret lave, og kvaliteten føles lige så god som ved andre mærker. Derudover har de mange kjoler med matchende hårbånd – hvilket jeg synes er en ret sød detalje.

Når jeg ikke online shopper..

Så køber jeg selvfølgelig også  også en masse tøj når jeg er på ferier, her kan især Berlin anbefales som har en del forskellige butikker, det ved jeg også at London har, men har aldrig haft fornøjelsen af at besøge London.

Hvor køber i jeres rockabilly tøj?

Translation: This is where i buy my Rockabilly dresses online.