Victoria Peak - AlexiaDahl.comHvis du nogensinde har været i Hong Kong, eller læst lidt om stedet – så har du nok også stødt på navnet Victoria Peak.

Hvad er Victoria Peak?

Det er den bedste udsigt i Hong Kong, og så er den ret tilgængelig, selv for dem som ikke har lyst til at bestige et bjerg for at nå op til udsigten. Victoria Peak er en stor attraktion i Hong Kong, og der er derfor et decideret shopping center på toppen af bjerget, som indeholder både butikker og restauranter samt Madam Tussauds voksmuseum.

Jeg er virkelig glad for at vi tog turen, til trods for en kø på 1,5 time så er det en vild oplevelse at stå på toppen og nyde den smukke udsigt over Hong Kong!

Tip: Afsæt en halv dag til besøget, og nyd en bid mad eller drink i en af de mange gode restauranter med udsigt over byen. Vil du undgå kø skal du komme tidligt eller efter 18.

Hvordan kommer jeg til Victoria Peak?

Tag til Central MTR station og følg skiltene mod “The Peak tram”, der er ca. 1.5 km og du skal gå op af en ret høj stigning. Gå mod højhuset med det lysende kryds, så skal du nok finde skiltene mod The Peak Tram. Inden du er helt fremme er det en god idé at proviantere sig lidt, og eventuelt besøge et toilet, da du kan blive mødt at en temmelig lang kø som kan tage et par timer at nå igennem.
Du kan vælge at købe billetter til Madam Tussauds voksmuseum og derved opnå fast lane adgang, eller du kan en købe billet til sightseeing bussen som også kører derop (det er dog både dyrt, og kedeligt sammenlignet med en tur i The peak tram).

Victoria PeakKøen bevæger sig ca. hvert 10. minut hvilket passer med hver gang der ankommer et nyt tog, og du skal forvente at det tager tid og er ret varmt at stå at vente. Da vi stod i køen tog det omkring 1,5 time at komme igennem, det var enormt varmt og fugtigt, så vi var ret glade for at have medbragt vand.

the-peakNår du kommer til billetsalget får du tilbudet om at købe billet til The Peak Tram og Sky terrace – køb begge, og gør dig selv den tjeneste at købe dig en return ticket, altså medmindre du ønsker at gå hele vejen ned af et stejl bjerg. Forskellen mellem enkelt og retur billet er så lille at selv hvis du ombestemmer dig, er pengene godt givet ud.

the-peak-tramPrisen for en returbillet er 88HK$ og inkluderer et besøg på toppen af Victoria Peak bygningen (The peak) som har absolut den bedste udsigt over Hong Kong. Turen i selveste trammen (lad os bare kalde det for et tog fra nu af) er helt vildt sjov, det går stærkt og næsten lodret op af bjerget, men udsigten og oplevelsen er fantastisk.

toppen-af-the-peak
Når du ankommer, kommer du ind i The Peak bygningen som er et shoppingcenter med adskellige restauranter. Restauranterne har panorama udsigt ud over Hong Kong og den oplevelse kan bestemt godt anbefales.

Victoria Peak - AlexiaDahl.comUdsigten fra toppen er helt fantastisk og betagende, her kan du se hele Hong Kong by på den ene side, og natur og hav på den anden side.Victoria Peak udsigten

victoria peakVil du gerne udforske lidt mere, er det selvfølgelig muligt igennem kikkerter på toppen.Victoria Peak

victoria-peak-selfieSelfiesticken var også medbragt så der kunne tages et par billeder sammen, med Hong Kong som baggrund.

Vi blev på toppen af The Peak nogen timer, og spiste på en af restauranterne med udsigten over Hong Kong hvor vi fejrede vores 2 måneders bryllupsdag. Har du lyst, kan du med fordel bruge et par timer på Victora Peak og nyde udsigten af Hong Kong by night som også er smukt af et syn.

Turen ned af bjerget foregår også med tog, og går nærmest hurtigere end op af bjerget, du kan også vælge at gå ned af bjerget, men ma går så meget i Hong Kong så vi prioriterede at spare på energien og blive kørt ned af bjerget i stedet.

Translation: A guide to Victoria Peak in Hong Kong, please use the translate function in the right sidebar to read the translated version of the guide. 


Tags: ,