I lørdags steg jeg ombord på cyklen og tog ud i de Københavnske gader for at lave en lille rockabilly og 50’er guide til jer, jeg husker nemlig selv hvor svært det var at finde dengang adressen ikke hed Vesterbro, derfor tænker jeg at andre måske kan have glæde af denne lille guide.

Jeg har valgt 3 steder som i min verden lever op til stilen butikkerne er: Dixie Grey, Rockahula og Mondo kaos ingen af butikkerne ligger på strøget men fordelt på henholdsvis Vesterbro og Nørrebro, dem der er lettest at nå er Dixie Grey og Rockahula eftersom de begge ligger på Istedgade bag ved hovedbanegården hvorimod Mondo Kaos ligger på en sidegade et stykke fra stationen og man derfor skal med en bus for at nå frem.

Dixie Grey (lukket)

Dixie Grey er den første af butkkerne på Vesterbro, og er en fantastisk butik med et stort udvalg af flotte kjoler og nederdele – og ikke mindst strøtskørter til den store guldmedalje. Jeg er efterhånden officielt stamkunde i butikken fordi jeg handler der ret ofte. Du skal besøge Dixie Grey hvis du ønsker en mere exklusiv og unik kjole da det er et dansk mærke som ikke bare bliver masseproduceret.De får ofte nye varer, men generelt er stilen den samme fine farverige som den altid har været.

Dixie Grey – Istedgade 56C – 1650 København V
Butikken er desværre lukket.dixiegrey stribe

Rockahula

rockahulafront

Rockahula finder man meget bekvemt på samme gade som Dixie Grey, et stykke længere fra hovedbanegåden men stadig i gå afstand. Rockahula har et skønt udvalg af nogen rigtig gode mærker såsom: Hell Bunny, Lindy bop, Collectif, Miss candyfloss og mange flere. De har både kjoler, nederdele, herretøj og de mest nuttede baby/børnekjoler. Rockahula har et rigtig godt udvalg til meget acceptable priser på tøjet, og uanset hvad er de altid et besøg værd for inpirationens skyld.

Udover tøj har de også smykker, hårpynt og fine små ting til boligen.

Rockahula – Istedgade 91 – 1650 København V rockahula

Mondo Kaos

mondo

Mondo Kaos ligger på Nørrebro på Birkegade som er en sidegade til Elmegade, Mondo kaos har et stort og virkelig flot udvalg af vanvittigt smukke kjoler. Butikken er utrolig flot indrettet og udvalget i butikken er udvalgt med omhu. Mondo Kaos har mærker som 20th Century Foxy, Bernie Dexter, Bettie page, Heartbreaker, Daisy dapper, Tara Starlet og mange flere, derfor er Mondo kaos helt sikkert et besøg værd hvis du gerne vil have fat i en kjole fra en af de lidt mere eksklusive mærker.

Mondo Kaos –  Birkegade 1 – 2200 København N
mondokaos stribe

Alle 3 butikker er virkelig fine og på alle måder et besøg værd hvis du godt kan lide fine kjoler eller bare gerne vil se lidt nærmere på stilen. Jeg håber min guide kan bruges, og har du spørgsmål så må du endelig slå dig løs i kommentarfeltet.

Translation: Rockabilly/50’s guide for Copenhagen, Dixie Grey, Rockahula and Mondo Kaos.


Tags: , ,