Lemon kjolen fra Lady Vintage

AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady Vintage AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady Vintage  AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady Vintage  AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady Vintage  AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady Vintage  AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady Vintage  AlexiaDahl.com - Lemon kjolen fra Lady VintageKjole: Lady Vintage lemon dress // Petticoat: Doris Designs cornflower blue // Strømpebukser: eBay

Den her kjole gør mig nærmest ustyrlig glad! Den er jo nærmest definitionen af sommer og sol, den er frisk i farverne og har det sødeste print.

Kjolen er fra Lady Vintage, og er deres “tea dresses” model, hvilket er min favoritmodel for dem. Kjolen her den perfekte knælængde, er full circle og så har de den perfekte form til et petticoat. Jeg har mere end 10 af deres tea dresses, og de tilføjer løbende små ekstra detaljer til deres kjoler, denne gang er jeg vild med detaljen som er lommer! Kjoler med lommer er det bedste!

Du finder kjolen her: Lady Vintage lemon dress (printet findes også i andre modeller) // Petticoatet finder du her: Doris Designs Cornflower blue 21″

Currently dreaming of

Alle de fine forårsnyheder! Jeg kan ikke holde til det… eller… min bankkonto kan ikke. Hvorfor skal de også være så fine? Det er svært at modstå, virkelig svært – her er mine nuværende favoritter.

Det grønne petticoat er favoritten og har været det længe, desværre er det svært at få fat i her i Europa – men denne er fra House of Foxy og bestemt en god kandidat – også selvom den er til den lange side.

Nederdel 2 og 3 er begge nye modeller fra Unique Vintage, man kan jo ikke undgå at blive glad, når man ser dem? Den ene er med candyshop print og den anden er med gumball machine print – hvordan kan man sige nej til det?

Lemon kjolen er en af Lady Vintage’s nye forårsmodeller, og den er allerede bestilt hjem. Jeg var for svag og kunne ikke stå imod. Jeg er nødt til at have en lemon kjole i mit skab, altså – behøver vi ikke næsten alle det.

Den sidste lille fantastiske sag er Collectifs cropped bikerjakke i pink, den er på alle måde perfekt, især til forårets og sommerens lune nætter. Jeg er vild med den intensive og feminine farve, det er så vild!

Rockabilly rabatter

At købe en ny fin kjole er altid skønt – men at købe den med rabat, er endnu bedre. I hvert fald hvis du er opvokset i Jylland ligesom jeg! Derfor er jeg altid på jagt efter rabatkoder, og denne weekend er der flere af yndlingsbutikkerne som har en god rabatkode, og den skal da deles med jer.

Campbell Crafts – 15% indtil mandag aften med koden PAYDAY
Lady Vintage – 10% i denne weekend (men plejer at blive forlænget) med koden SPRING10
The pretty dress company – 20% indtil mandag med koden PAYDAY
Top Vintage – 10% på hele butikken i denne weekend, ingen kode nødvendig.

 

Mine favorit basisvarer til rockabilly og vintage stilen

Går du og overvejer at få mere rockabilly eller vintage stil ind i din garderobe, men ved måske ikke hvor du skal starte? Så har jeg her samlet mine bedste råd til basisvarer i din rockabilly eller vintage garderobe.

Basisvarer til Rockabilly og Vintage stilen

Pencil skirts og kjoler (stramme nederdele og kjoler)

Pencilskirts er fantastiske alternativ til de dage hvor du gerne vil bevare stilen, men måske ikke nødvendigvis kan eller tør springe ud i en farverig kjole med skørt og petticoat under. Pencil skirts er enkle og professionelle at se på, de har det helt rigtige “office look”, og kan ikke undværes i i din rockabilly garderobe.

Swing kjoler og nederdele (Fuld sol)

Kjoler og nederdele i “fuld sol” – altså dem med så meget skørt så det kan cirkel, er uden tvivl mine favoritter. Det er dem der giver mest bevægelse når man har dem på, og derfor også dem man under over sine petticoats. Hvis du gerne vil have en basisgarderobe kan du med fordel købe 2-3 forskelige basisnederdele og kombinere dem med forskellige bluser, cardigans og petticoats. På den måde kan du let få din garderobe til at strække sig over mange dage, uden det bliver dyrt.

Cardigans og boleroer

Hvis du går med kjoler og nederdele er cardigans og boleroer et absolut must-have i din garderobe. Uanset om det er sommer eller iskold vinter er det løsningen på at kunne holde varmen inde og kulden ude. Derudover kan en cardigan fuldende dit look – især hvis du kombinerer dit outfit med en cardigan og et petticoat i samme farve.

Strutskørter og Petticoats

Ingen rockabilly garderobe uden petticoats – i hvert fald ikke hvis du spørger mig! Petticoats er noget af det bedste i min garderobe, de gør alle mine kjoler finere, og så bliver jeg bare aldrig træt af den timeglas figur som man får med et petticoat. Petticoats får kjolen eller nederdelen til at sidde som den skal, og er derfor endnu en basisvare du bør have i din garderobe. Du behøver ikke at starte med at købe 12 forskellige farver, men køb et lyst og et mørkt som altid kan bruges under tøjet, så kan du altid tilføje flere farver med tiden.

Har du nogen tip til den perfekte basis rockabilly garderobe?

En god gammel Collectif kjole med et Doris Designs petticoat

AlexiaDahl.com - Collectif dress and Doris Designs petticoat AlexiaDahl.com - Collectif dress and Doris Designs petticoat  AlexiaDahl.com - Collectif dress and Doris Designs petticoat  AlexiaDahl.com - Collectif dress and Doris Designs petticoat    AlexiaDahl.com - Collectif dress and Doris Designs petticoatKjole: en god gammel sag fra Collectif // Petticoat: Doris Designs // Sko: Lulu Hun // Strømpebukser: eBay

Jeg bliver helt fjantet over hvor skønt et vejr vi har i dag! Masser solskin og blå himmel, jeg tror faktisk ikke det kan blive meget bedre! Det er også langt sjovere at få taget outfit billeder i solen, uden at blive helt blå af kulde.

Kjolen her er en god gammel favorit – og den er vist frem to andre gange på bloggen (her og her), men det stopper mig nu ikke fra at vise den frem igen, for et nyt petticoat og andre accessories giver et helt andet look. Petticoatet er fra Doris Designs, det er et petticoat som jeg gik i julegave – det er sjovt og anderledes fordi det er multifarvet, og det er lige præcis det jeg elsker ved det.

Nu skal jeg igang emd forårsrengørringen, så foråret kan få lov til at flytte helt ind i hjemmet – hvad skal i bruge jeres søndag på?