Går du og overvejer at få mere rockabilly eller vintage stil ind i din garderobe, men ved måske ikke hvor du skal starte? Så har jeg her samlet mine bedste råd til basisvarer i din rockabilly eller vintage garderobe.

Basisvarer til Rockabilly og Vintage stilen

Pencil skirts og kjoler (stramme nederdele og kjoler)

Pencilskirts er fantastiske alternativ til de dage hvor du gerne vil bevare stilen, men måske ikke nødvendigvis kan eller tør springe ud i en farverig kjole med skørt og petticoat under. Pencil skirts er enkle og professionelle at se på, de har det helt rigtige “office look”, og kan ikke undværes i i din rockabilly garderobe.

Swing kjoler og nederdele (Fuld sol)

Kjoler og nederdele i “fuld sol” – altså dem med så meget skørt så det kan cirkel, er uden tvivl mine favoritter. Det er dem der giver mest bevægelse når man har dem på, og derfor også dem man under over sine petticoats. Hvis du gerne vil have en basisgarderobe kan du med fordel købe 2-3 forskelige basisnederdele og kombinere dem med forskellige bluser, cardigans og petticoats. På den måde kan du let få din garderobe til at strække sig over mange dage, uden det bliver dyrt.

Cardigans og boleroer

Hvis du går med kjoler og nederdele er cardigans og boleroer et absolut must-have i din garderobe. Uanset om det er sommer eller iskold vinter er det løsningen på at kunne holde varmen inde og kulden ude. Derudover kan en cardigan fuldende dit look – især hvis du kombinerer dit outfit med en cardigan og et petticoat i samme farve.

Strutskørter og Petticoats

Ingen rockabilly garderobe uden petticoats – i hvert fald ikke hvis du spørger mig! Petticoats er noget af det bedste i min garderobe, de gør alle mine kjoler finere, og så bliver jeg bare aldrig træt af den timeglas figur som man får med et petticoat. Petticoats får kjolen eller nederdelen til at sidde som den skal, og er derfor endnu en basisvare du bør have i din garderobe. Du behøver ikke at starte med at købe 12 forskellige farver, men køb et lyst og et mørkt som altid kan bruges under tøjet, så kan du altid tilføje flere farver med tiden.

Har du nogen tip til den perfekte basis rockabilly garderobe?