Hong Kong must see: Victoria Peak

Victoria Peak - AlexiaDahl.comHvis du nogensinde har været i Hong Kong, eller læst lidt om stedet – så har du nok også stødt på navnet Victoria Peak.

Hvad er Victoria Peak?

Det er den bedste udsigt i Hong Kong, og så er den ret tilgængelig, selv for dem som ikke har lyst til at bestige et bjerg for at nå op til udsigten. Victoria Peak er en stor attraktion i Hong Kong, og der er derfor et decideret shopping center på toppen af bjerget, som indeholder både butikker og restauranter samt Madam Tussauds voksmuseum.

Jeg er virkelig glad for at vi tog turen, til trods for en kø på 1,5 time så er det en vild oplevelse at stå på toppen og nyde den smukke udsigt over Hong Kong!

Tip: Afsæt en halv dag til besøget, og nyd en bid mad eller drink i en af de mange gode restauranter med udsigt over byen. Vil du undgå kø skal du komme tidligt eller efter 18.

Hvordan kommer jeg til Victoria Peak?

Tag til Central MTR station og følg skiltene mod “The Peak tram”, der er ca. 1.5 km og du skal gå op af en ret høj stigning. Gå mod højhuset med det lysende kryds, så skal du nok finde skiltene mod The Peak Tram. Inden du er helt fremme er det en god idé at proviantere sig lidt, og eventuelt besøge et toilet, da du kan blive mødt at en temmelig lang kø som kan tage et par timer at nå igennem.
Du kan vælge at købe billetter til Madam Tussauds voksmuseum og derved opnå fast lane adgang, eller du kan en købe billet til sightseeing bussen som også kører derop (det er dog både dyrt, og kedeligt sammenlignet med en tur i The peak tram).

Victoria PeakKøen bevæger sig ca. hvert 10. minut hvilket passer med hver gang der ankommer et nyt tog, og du skal forvente at det tager tid og er ret varmt at stå at vente. Da vi stod i køen tog det omkring 1,5 time at komme igennem, det var enormt varmt og fugtigt, så vi var ret glade for at have medbragt vand.

the-peakNår du kommer til billetsalget får du tilbudet om at købe billet til The Peak Tram og Sky terrace – køb begge, og gør dig selv den tjeneste at købe dig en return ticket, altså medmindre du ønsker at gå hele vejen ned af et stejl bjerg. Forskellen mellem enkelt og retur billet er så lille at selv hvis du ombestemmer dig, er pengene godt givet ud.

the-peak-tramPrisen for en returbillet er 88HK$ og inkluderer et besøg på toppen af Victoria Peak bygningen (The peak) som har absolut den bedste udsigt over Hong Kong. Turen i selveste trammen (lad os bare kalde det for et tog fra nu af) er helt vildt sjov, det går stærkt og næsten lodret op af bjerget, men udsigten og oplevelsen er fantastisk.

toppen-af-the-peak
Når du ankommer, kommer du ind i The Peak bygningen som er et shoppingcenter med adskellige restauranter. Restauranterne har panorama udsigt ud over Hong Kong og den oplevelse kan bestemt godt anbefales.

Victoria Peak - AlexiaDahl.comUdsigten fra toppen er helt fantastisk og betagende, her kan du se hele Hong Kong by på den ene side, og natur og hav på den anden side.Victoria Peak udsigten

victoria peakVil du gerne udforske lidt mere, er det selvfølgelig muligt igennem kikkerter på toppen.Victoria Peak

victoria-peak-selfieSelfiesticken var også medbragt så der kunne tages et par billeder sammen, med Hong Kong som baggrund.

Vi blev på toppen af The Peak nogen timer, og spiste på en af restauranterne med udsigten over Hong Kong hvor vi fejrede vores 2 måneders bryllupsdag. Har du lyst, kan du med fordel bruge et par timer på Victora Peak og nyde udsigten af Hong Kong by night som også er smukt af et syn.

Turen ned af bjerget foregår også med tog, og går nærmest hurtigere end op af bjerget, du kan også vælge at gå ned af bjerget, men ma går så meget i Hong Kong så vi prioriterede at spare på energien og blive kørt ned af bjerget i stedet.

Translation: A guide to Victoria Peak in Hong Kong, please use the translate function in the right sidebar to read the translated version of the guide. 

Alexia’s Berlin guide

Berlin Guide

Berlin er en fantastisk by, det tager kun en times tid at flyve dertil fra Kastrup, oftest kan man få billetter til 2-300 kr. og hotellerne er også til at betale sig fra. Så der er altså intet at sige til at Berlin er så populær en by.

Jeg har været der et par gange, og samler her mine bedste tips i min Berlin guide.

Alexia’s Berlin guide:

berlinfly
Flybilletter:

Kan erhverves rigtig billigt, især hvis du ikke behøver andet end håndbagage, det kan jeg dog aldrig. Min seneste tur til Berlin fløj jeg med Air Berlin, som på det aller varmeste kan anbefales.

Praktisk:

Hæv Euro!

Forvent ikke at kunne betale med kort – ikke medmindre du udelukkende handler de lidt større steder som Primark, H&M osv. Det er virkelig få steder kort accepteres, især på spisesteder er det praktisk talt umuligt at betale med kort.

Toiletter – tissedamer:

Findes over alt (selv i store shoppingcentre) og de kigger ondt på dig hvis du ikke giver en mønt – 50 cent pr. person er ganske normalt.

Søndage

Alt er lukket, så her skal du ud lave noget andet end at shoppe, Rittersport butikken er en af de få “butikker” der har åbent, mange cafeér og restauranter har også lukket. Til gengæld findes der en del forskellige markeder som er et besøg værd.

Transport

Der er et kæmpe Ubahn og S Bahn netværk i Berlin, køb CityTourCard – som kan købes i automater, det er billigere end Berlin Welcome card, men giver færre rabatter til forlystelser.

Taxa er en del billigere end i Danmark – vi tog fra Tegel lufthavn til mitte(friedrichstrasse station) for 20-25€.

Hvor skal man bo

For at få mest ud af Berlin vil jeg helt klart anbefale at finde et hotel i nærheden af 1.) Ubahn og 2.) byliv. Man kan sagtens vælge et hotel som ikke er for langt væk fra alting – det er bare meget hyggeligere at kunne sidde på en bar eller café om aftenen og ikke skulle tænke på at komme hjem.

Mit seneste ophold var på Hotel Allegra lige ved Friedrichstrasse station, hvilket var et virkelig hyggeligt område, men kig på Mitte, Kreuzberg og Friedrichshain som efter min mening er de hyggeligste områder i Berlin.

Seværdigheder

denkmal-compressor
Holocaust Denkmal

Mitte, Et smukt mindesmærke for Europas jøder i gåafstand fra Brandenburger Tor, betagende og fascinerende på samme tid. Gå blandt de store betonblokke og bliv mindet om Tysklands historie.


Brandenburger Tor

Mitte, Et must-see, men et meget turistet en af slagsen. Du kan køre med uBahn lige til døren, den sidst bevarede  byport og endnu et vigtigt minde om Tysklands historie.

Checkpoint Charlie

Mitte, Checkpoint Charlie findes midt i Berlin – og er efter min mening endnu en af de ting man skal se og forstå – igen Berlin er en by med historie og det synes jeg man skal sætte pris på og respektere. Selvom jeg ikke selv er den store historie fanatiker får jeg stadig en klump i halsen når jeg ser en af de vigtige historiske syeder.

Berlin Muren

Friedrichshain, Den bedst bevarede del af Berlin Muren finder du ved Fridrichshain og delen hedder “East side gallery” stig af på Warschauer straße eller Ostbahnhof og gå ca. en kilometer ned til Mühlenstraße, hvor du vil kunne se den betagende mur.


Rittersport butikken

Mitte, Rittersport butikken er ikke helt lige så historisk som de andre punkter… men freaking awesome! Rittersport i MASSERVIS til under 1 euro stykket, og virkelig mange forskellige slags, også en del som aldrig kommer til Danmark. Derudover kan du lave din egen unikke rittersport.

Spise og drikke


Neue Heimat

Friedrichshain, Neue Heimat er et madmarked – mine tænder løber vitterligt i vand med tanken – så meget SINDSYGT LÆKKERT MAD på så lidt plads og til gode priser. Har som udgangspunkt åbent torsdag-søndag, men hold øje med deres hjemmeside hvor du kan se temaer og special events.

Block House

Flere steder i Berlin, Gode bøffer til helt acceptable priser – et rigtig godt valg hvis du er til bøf.


Sixties diner

Mitte, er du til dinerstilen er the 60’s diner et rigtig godt bud – prøv deres milkshake med alkohol i, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Bedste milkshake jeg nogensinde har fået.

Aunt Benny

Friedrichshain, Virkelig lækker morgenmad i hyggelige omgivelser, god kaffe, god mad – godt valg!

Gipfeltreffen

Kreuzberg, Bedste morgenmads oplevelse ever! Fransk lille café med virkelig god betjening, lækre råvarer og virkelig god kaffe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bar du vin

Mitte, Denne lille perle lå lige ved siden af vores hotel – heldigvis. Her kan du nyde god vin og få god betjening, mens du sidder på ude serveringen langs Spree floden.  Findes lige ved siden af Friedrichstraße station.

Pasta Presti

Friedrichshain, Rigtig god pasta til rigtig gode priser, meget fint hyggeligt sted og min venindes favoritsted i hele Berlin – og jeg forstår hende godt!

Butikker

Erfinderladen

Prenzlauer Berg, Er en lille hyggelig butik med alt godt og hyggeligt til boligen – uden tvivl et besøg værd hvis du synes om sjove og kreative ting til din bolig.

Tiki Heart shop

Kreuzberg, Rockabilly shop i kælderen og tiki café i overetagen – what’s not to like? Fint udvalg og okay priser – god betjening (og de tager kort!)


Strawbetty

Friedrichshain, Rockabilly kjoler af de fineste slags, god butik med fint udvalg og ganske gode priser – ret tæt på Pasta Presti. (accepterer kort)

TK Maxx

Mitte, Mærkevarer med vilde rabatter, fx. designertasker med 70% og massevis af sko. Findes på Alexanderplatz – afsæt meget tid.

Lomography

Mitte, Stedet hvis du er til Instaxkameraer, kæmpe udvalg og ekstra objektiver så du kan få endnu mere ud af dit instax eller analoge kamera.

kod

Aufschnitt Berlin

Friedrichshain, nok den sjoveste butik nogensinde – en “slagterbutik” hvor alt indhold er kød inspireret fx. pølsepuder i massevis, bacon sovemaske og meget mere. Genialt og sjovt!

DM

Flere steder, Minder på mange måder om Duane Reade eller CVS, det er en butik med virkelig mange varer indenfor skønhed make-up osv. med mange mærker som vi aldrig får i Danmark og til gode priser.

Translation: A Berlin city guide…

Alexia’s New York Guide

En af de ting som jeg savnede inden jeg rejste til New York var en dansk New York guide, det har jeg nu sammensat med tips fra de ting, steder og butikker vi har set – er sikker på der kommer endnu en guide når vi rejser til New York igen – for det gør vi helt sikkert.

Flybilletten

DSC_0343Idag koster det jo næsten intet at flyve til New York, der findes masser udbydere og gode priser. Mit bedste tip er, at holde løbende øje med prisen og fastsætte en grænse for hvornår man slår til. Det er ikke nødvendigvis en fordel at være ude i meget god tid eftersom mange flyselskaber ikke sætter deres billetter til salg før 2-3 måneder før. Undersøgelser viser at 54 dage før rejsen er det optimale tidspunkt at bestille flybillet på, og det var også på det tidspunkt vi bestilte billetter. Vi rejse med Finnair og mellemlandede i Helsinki, vi betalte 2800 pr. mand tur retur, og det synes jeg selv er en fantastisk pris! (21-28 oktober). Vi købte en servicepakke for 250 kr. eksta – lad være med det, det er spild af penge, det eneste du køber er muligheden for bedre service i tilfælde af aflysninger, forsikringer osv., men personalet tjekker ikke et sekund om du har den forsikring eller ej.

Undersøg dine forsikringer inden du køber billetten, oftest er du bedre forsikret gennem din indbo end de forsikringer du kan tilkøbe til din billet.

Tilmeld dig skyscanner så får du en mail hver gang prisen hæves eller sænkes, det er en god måde at få et indblik i prisen inden rejse.

Billetter til omkring 3000 +/- er meget normalt, og ikke svært at finde hvis man holder øje med prisen. Det er en fordel hvis du ikke er bange for at mellemlande et par timer. Vores rejse var 11-12 timer inklusiv mellemlandinger, til gengæld sparede vi 1000-2000 kr. pr billet ved at mellemlande. Har intet at klage over med hensyn til Finnair, de kan kun anbefales.

Hotel

perryAt finde billige hoteller til gode penge i New York svarer til at vinde i lotto! Hotellet bliver det aller dyreste på rejsen (hvis man da lige ser bort shopping). Vi fandt et hotel på Long Island city med 15 minutter i subway til Times square, lokationen var helt fint, men hotellet var skrækkeligt og får ikke en anbefaling med på vejen. Vi betalte 7500 kr. for 7 overnatninger inklusiv en rabat svarende til en gratis overnatning, og dette er i den billige ende i forhold til hoteller i New York.

Næste gang vil jeg undersøge muligheden for Airbnb, fordi jeg kender området bedre.

At bo på et hotel på i Brooklyn, Williamsburg eller Long Island city behøves ikke være et problem, men har du muligheden vil jeg anbefale dig at finde et hotel i Lower Manhattan: West village, Greenwich village, Little ItalyNolita og East village er helt sikkert de aller hyggeligste steder, både at opholde sig og spise – havde jeg muligheden ville jeg vælge hotel i en af disse områder. Gaderne er hyggelige med træer og der er skyskraber frit, til pigerne kan jeg fortælle at Carrie Bradshaws lejlighed befandt sig i Greenwich village og er efter min mening her man får den “rigtige” New Yorker oplevelse.

Transport

metronewyorkMan lærer hurtigt at finde rundt i New York, men du skal regne med at en del at New York skal og bør opleves til fods – selvom vi havde subway kort gik vi stadig omkring 20 km. dagen.

Vi lærte hurtigt at det ikke kan svare sig at lave en omstigning med subwayen, hvis du i stedet kan gå på en 10-15 min. Det er for besværligt og der er ikke rigtig nogen indikation på subwayen for hvornår den næste kommer, så derfor er min anbefaling i stedet at se gå.

Vi rejste hverken med bus eller taxi på noget tidspunkt, da trafikken er alt for intens og det hurtigt er hyggeligere og bedre at gå, generelt er Manhattan rigtig godt dækket med Subways som fungerer rigtig godt, du skal bare være opmærksom på at subways kan køre anderledes i weekender og sene aftentimer, nogen kører ikke andre ændrer rute – så man skal holde tungen lige i munden.

Køb et Metrocard for 30 dollars pr. person, de gælder en uge og giver ubegrænset ture med metro og bus.

Spisesteder i New York

Som tidligere nævnt er West villageGreenwich villageLittle ItalyNolita og East village efter min mening de allerbedste områder i New York, der er caféer på hvert gadehjørne og hyggelig stemning.

Vi spiste på:

Buvette

En Fransk lille restaurant hvor vi spiste vi morgenmad, vi ankom, blev skrevet op og ventede 45 minutter til 1 time på at komme ind. Tjeneren kom ud og råbte navne op på de næste i rækken som der blev ledigt. Maden består at små retter med helt fantastiske sammensætninger, alt er småt, bordet, stedet og maden og det er lidt hektisk – men virkelig, virkelig godt.

Jeg har også hørt godt om deres aftensmad – men det må blive næste gang.

Buvette ligger i Greenwich Village – www.ilovebuvette.com

L’Asso

lassoFabelagtig pizza til gode penge, god stemning – vin til fornuftige priser.

Little Italy – www.lassopizza.com

Extra Virgin

extravirginVirkelig lækker mad primært inden for fisk og skaldyr, ligger i den lidt mellemdyre ende – men er pengene værd. Rigtig hyggeligt sted, populært så kom i god tid eller forbered dig på at vente lidt. Har rigtig hyggelig udeservering til de lidt varmere måneder.

West village www.extravirginrestaurant.com

Ellen’s stardust diner

ellenstardustdinerEt meget specielt – til tider corny og lidt sådan man måske kan krumme lidt tæer, men også ret sjovt. Ellen’s stardust diner holder til på Broadway og er også en lille bid af Broadway. Diner mad med en del kalorier og syngende talentfulde tjenere der lever og ånder for at performe på Broadway, det er ret imponerende og sjovt. Har du lyst til en lidt anderledes oplevelse er det helt sikkert et godt bud, det er med garanti em anderledes oplevelse.

Tæt på Times Square: www.ellensstardustdiner.com

Magnolia Bakery

DSC_0619Skal bare prøves! Super lækre cupcakes koster omkring 3,5 dollars og findes flere steder i New York.

Vær forberedt på der kan være ret lang kø og ventetid.

Findes flere steder www.magnoliabakery.com

DSC_0529Bare burger er en kæde med økologisk mad, de går op i kvalitet og gode råvarer og du kan sammensætte din egen burger. God burger til prisen og “helt fin” hvis ikke skal spise fint hver aften.

Flere steder www.bareburger.com

Shopping

New York har butikker over alt og mange af dem har længe åben – omkring Times Square har nogen af butikkerne åben til 1 om natten, men de fleste butikker lukker dog omkring kl. 19

Century 21

DSC_2693Søger du mærkevarer til gode priser der du kommet til himmelen… sådan circa da. Min stil forhandles jo desværre ikke den slags steder, men det gør fx. Calvin Klein BH’er til 20$, Mærkevare jakkesæt til 100$, mærkevare tasker nedsat med 60% – det er sindsygt! Vi købe en ekstra kuffert med hjem til Danmark, vi købte en stor Calvin Klein kuffert med fire hjul til 66$. Jeg lover dig, du bliver overrasket over hvor billigt alting er!

Century 21 findes på Upper west side og financial district, den i financial er klart størst og at anbefale. www.c21stores.com

Dean & Deluca

Er en fantastisk butik med alverdens lækkerier fra hele verden, fx. trøffelmayonaise, frisk frisk, grønt, nødder, the… alt muligt lækkert som gør at du ville ønske at der fandtes en Dean & Deluca på hvert gadehjørne.

Madison & SOHO: www.deandeluca.com

Anthropologie

Har virkelig mange fine ting både til hjemmet og til kvinder, Anthropologie er Urban Outfitters storebror/søster og stilen kan derfor på mange måder sammenlignes.

Findes flere steder: www.anthropologie.com

E.L.F Flagship store

IMAG1361E.L.F’s flagship store holder til på Broadway, det er ikke en særlig stor butik og let og overse, men her er endnu flere penge at spare på de i forvejen billige varer.

741 Broadway – New York, NY 10003 – www.eyeslipsface.com

CVS & Duane Reade

Er to forskellige butikker, de kan bedst beskrives som en blanding mellem et stort apotek og matas… bare meget, meget større. De har 24 timers åben (de fleste) og du kan få nærmest alt. Du kan få salonmærker som Redken og Paul Mitchell til meget billige priser  end i Danmark og det har et kæmpe udvalg. Derudover kan du købe medicin, make-up, det mest nødvendige elektronik (også inden for personlig pleje) samt en masse dagligdagsvarer. Jeg ville helt sikkert gå der ind for at købeprodukter til håret, men du skal helst være rimelig selvkørende da personalet ikke er til meget hjælp og der ikke eksisterer testere på deres make-up.

Lokationen behøver du ikke at tænke på, de ligger over det hele og der er masser af dem.

Disney Store

Selvfølgelig var Disney store også på min must-see liste, Disney Store findes ca. midt på Times square (ved siden af Forever 21). Butikken er 2 etager og har et virkelig stort udvalg inklusiv mange forskellige ting som vi aldrig har set i Danmark. Er du Disney fanatiker er det uden tvivl et besøg værd, der er en del at spare i forhold til Danmark.

Times Square – Bare rolig, du skal nok finde den.

Tatyana

tatyanaHar også fået en anbefaling her sammen med et par andre butikker, og er en kæmpe butik på Bowery med masser vidunderlige rockabilly/pinup kjoler. Kjolerne koster mellem 100-160$ og er virkelig fine. Besøg butikken hvis du er til fine kjoler eller skønne accessorties indenfor rockabilly genren.

East Village – www.tatyana.com

Goorin Bros.

goorin brosHar du altid haft en drøm om at gå med hat, men ikke fundet den rigtige skal du slå til i New York. New Yorkere er hattemennesker og der findes masser hattebutikker med hatte som passer selv på mit lille hoved. Jeg var i Goorin Bros. som blandt andet findes på Brooklyn hvor de hjalp mig med at finde den perfekte hat (den sorte jeg har på her). Hattene koster typisk mellem 50-125$ Min kostede 70$.

Findes ved Park Slope Brooklyn, Williamsburg og West village – www.goorin.com

Det skal du se

Top of the Rock

alexiadahlnewyorkPå toppen af Rockefeller center finder du “Top of the Rock”, du kan købe billetter i “kælderen” af Rockefeller bygningen hvor du finder et helt indkøbscenter, her kan du også finde den tilhørende skøjtebane den var allerede åben da vi besøgte stedet. En billet til toppen skal bestilles på forhånd og koster 29$ pr mand – til gengæld er udsigten det hele værd. Man lukkes ind i grupper og selveste turen op tager omkring 30 minutter inklusiv kø, elevatoren sender dig til tops på 67. etage, og går vanvittigt vanvittigt stærkt.

Bonusinfo: Jeg er ret højdeskræk, men det var slet ikke slemt. Du kan ikke se ned fra toppen og så føles det ikke som om det er så højt, så tag chancen selvom du måske er højdeskræk.

www.topoftherocknyc.com

Brooklyn Heights

brooklyn heightsBrooklyn Heights er tæt på den bedste gratis fornøjelse i New York, spring i subwayen og hop af på High eller Clark street og gå mod vandet, medbring gerne en sandwich eller en kop kaffe og nyd udsigten. Du kan få dig nogen vanvittigt fede billeder over Lower Manhattan’s skyline.

Brooklyn bridge

brooklynbridgeNår du nu er på Brooklyn så gå en tur over Brooklyn bridge, udsigten er fantastisk og broen er et mesterværk. Det tager omkring en  halv time og gå over. Når du når over på den anden side er du tæt på Chinatown, Financial district og Ground zero Memorial.

Central Park

DSC_0565Central Park er en perle i det fantastiske pulserende New York, brug en hel eller halv dag i Cenral Park og fornem stilheden omringet af skyskrabere. Der findes næsten et stort udvalg af ting af gøre – blandt andet en skøjtebane og zoologisk have. Central park er virkelig smuk, og uden tvivl et besøg værd, har du ikke så meget tid så tag en sandwich med og nyd den i parken en halv times tid.

Chinatown

chinatownChinatown ligger ikke så langt fra financial, og er som tidligere nævnt ret tæt på Brooklyn bridge og kredser i øvrigt op af Little italy. Chinatown er en oplevelse som jeg synes man skal have med, selv om jeg generelt ikke er til den slags, synes jeg nu alligevel det er lidt fascinerende at se et område som slet ikke minder om New York, men er sit eget samfund.

Vi tog til Chinatown om aftenen så vi kunne se belysningen og spise noget aftensmad, det hele var ret hektisk. Generelt er tingene mere hurtige og stemningen mere presset og stresset, hvor vi andre steder i NYC fik meget stille og rolig betjening gik det altså noget hurtigere i Chinatown.

Det er på alle måder en oplevelse som man skal prøve når man er der.

Ground zero Memorial

memorialEr betagende, man kan ikke rigtig undgå at få en klump i halsen som man kører fingrene over navnene på de personer der nu ikke længere er her. Det er et område man værner med respekt og en stor del af New Yorks nyere historie. Før skulle man godkendes på forhånd for at komme ind og se området, det er ikke tilfældet længere – du kan komme og gå som du vil.

Broadway

broadwayDu kan ikke sige New York uden at sige Broadway, vi var så heldige at få billige billetter til Broadway forestillingen Chicago. Det var en helt vanvittig fed oplevelse, med de mest fabelagtige og fantastiske skuespillere. Vi er så glade for vi gjorde det og vil ind og opleve endnu en musical næste gang.

Gør det, selvom du måske tænker det er lidt dyrt… gør det, gør det, gør det!

Times Square

alexiadahltimessquareTimes Square er stor og betagende, men også virkelig propfyldt med mennesker og stressende. Jeg vil anbefale dig at gå til Times Square en formiddag og en aften for at mærke forskellen (og tage billeder). De levende reklamer og de mange mennesker er enormt fascinerende.

Vær opmærksom på lommetyve og folk som prøver at sælge dig alverdens ting – og husk, intet er gratis – der er altid en bagtanke bag på Times Square.

Good to know

Vandet i New York

Kan drikkes, men medmindre du synes om at drikke vand fra svømmehallen bliver du nok skuffet. Nogle få restauranter filtrerer deres vand så det er drikkeligt, men ellers gør dig selv en tjeneste at bestille “bottled water” ved siden af din mad. I hvert fald hvis du ikke har tænkt dig at få ødelagt smagsoplevelse.

Drikkepenge

Er noget man SKAL give, nogen steder er det med på regningen, men som udgangspunkt gør det ikke. Dubblér skatten og læg lidt ekstra. Alt servicepersonale skal have drikkepenge (piccolo, housekeeping, tjenere osv.)

Billige broadway billetter

billigebroadwaybilletterVil du gerne på Broadway, uden at betale for meget på billetten – så tag til TKS boden på times square. Klokken 15.00 åbnes der for billetsalg til samme aften og du kan spare op til 50% på billetten. Selv købte vi 2 billetter til Chicago på 9. række for 151$ hvilket gav os en besparelse på 50%. Kom i god tid, vi var der 20 minutter før og stod i en ret lang kø, der er mange om budet og det er ikke alle forestillinger der er sælges billetter til. Personalet omkring boden råber op med information om hvilke forestillinger der kommer til salg inden køen åbnes.

Billetter til forestillinger før kl. 15 kan købes om formiddagen samme sted.

TKS boden findes midt på Times Square under den famøse røde trappe.

Toiletter i New York

Er på alle måder en mangelvare! Nogen af de større steder har toiletter, som fx. Rockefeller center, Macy’s, Bloomingdale’s, Century 21 osv. men generelt er det ikke let at finde toiletter, så forbered dig på at lede efter et toilet når du skal bruge det for de dukker sjældent op af sig selv.

WiFi i New York

Er for det meste til at finde, rigtig mange subway stationer har gratis WiFi og derudover findes der fx. Skype WiFi og Google WiFi som er til opnå forbindelse til de fleste steder på Manhattan. Har du brug akut for WiFi kan du altid gå på Starbucks som er enhver turists løsning.

GPS i New York

Er en god idé hvis du har mobildata, hvis ikke kan du lige så godt lade være – medmindre du bevæger dig i de skyskrabsfrie områder. GPS bliver sat ud af spil på grund af skyskraberne, så du bliver hurtigt guidet den helt forkerte vej selvom du egentlig følger din GPS.

Apps

Download  NYC Subway appen og køb “City Maps to go” som er et offline kort der rent faktisk fungerer. Tripadvisors app er også god når man ved hvad man skal se, da den kan pege dig mod hvilken retning du skal gå.

Post Danmarks app til postkort er anbefalelsesværdig hvis du vil sende postkort til dine kære, du skal bare tage et billede og skrive postkortet gennem appen – kræver internet for at kunne sende, men er faktisk rigtig fin.

Priserne i New York

Er det billigere end Danmark? På alle måder JA! Mad, vin, drinks osv. ligger tæt på danske standarder, men jeg synes du får mere for pengene. Afhængig af mærket kan det være meget forskelligt om der er noget at spare. Fx. er der ikke meget at spare på Timberland sko sammenlignet med danske priser. Til gengæld er der en del at spare i fx. Disney Store i forhold til Danmark. Der hvor der er mest at spare er fx. i deres outlet butikker eller sådan noget som Century 21. Overordnet set vil du nok finde det meste billigere end i Danmark, men der vil også være nogen steder hvor der ikke er så meget at spare igen. Mærker som ikke føres i Danmark er som oftest ret billige sammelignet med en lignende vare i Danmark.

Anbefalelsesværdige bøger om New York:

turengaartilnewyorkTuren går til New York & Lonely planets bog om New York er at anbefale inden du tager afsted, der er meget god information i begge, generelt synes jeg man gerne skal forberede sig lidt inden man rejser til et nyt land – det vil vi jo også gerne have at turister gør herhjemme.

Billederne i indlægget er mine egne og må naturligvis ikke bruges  andre steder uden godkendelse først.

Translation: Before we went to New York i searched for New York guides, but i didn’t really find that many, so i decided to do my own New York Guide. Please use the translate function in the right sidebar if needed. 

Rockabilly butikker i New York

Mit mastercard ligger stadig i fryseren for at køle ned efter vores tur, selvom man fortæller sig selv at man ikke kommer til at bruge så mange penge som de siger – så er det ikke tilfældet. Alt er så meget billigere og udvalget er bedre, så jo… du kommer unægteligt til at bruge penge – og måske også lidt flere end du troede.

Inden afrejse forberedte jeg mig og skrev adressen ned på butikker jeg gerne ville besøge – rockabilly butikker i New York  var selvfølgelig højest på listen, så jeg kunne få mig et par (eller 4) kjoler med hjem – bland andet denne.

Der kommer en samlet New York guide inden længe, men jeg synes at butikkerne her fortjener deres helt eget indlæg.

Tatyana (Bettie Page):

DSC_1586Tatyana er den største rockabilly butik i New York, de har et ret stort udvalg af kjoler, nederdele, bluser og accessories inden for rockabilly/pinup genren. Jeg købte 4 kjoler med hjem fra butikken efter at have prøvet tæt på samtlige kjoler i butikken. Personalet er vanvittigt søde og servicemindede og vil virkelig gøre alt for at hjælpe dig. Kjolerne koster typisk mellem 100-160$ så det er ikke billige kjoler, til gengæld er de vanvittigt smukke og i god kvalitet.

Har du kun tid til et enkelt besøg i en rockabilly butik, er Tatyana helt sikkert stedet at besøge, jeg garanterer dig en god oplevelse.

Tatyana – 303 Bowery St – New York – www.tatyana.com

Subway: F: 2 Ave.  4/6/6X – Bleecker St. B/D/F/M Broadway – Lafayette St.

Bonusinfo: Er du alligevel i området så afsæt lidt tid til frokost eller aftensmad, butikken ligger i East Village som bugner af hyggelige spisesteder.

Enz’s:

DSC_0476Enz’s  er en anden butik lige efter mit hjerte, desværre ikke så stor men godt indhold og variation mellem mange forskellige mærker. Enz’s har to butikker i New York, én i East village og én på Brooklyn i Park Slope området som er lidt større. For at komme ind i den i East village skal man banke på døren, hvilket er lidt underligt, men når man først er inde vil man finde utrolig mange kjoler på meget lidt plads, kjolerne ligger ca. i samme priskategori som Tatyana’s, fordelen er helt sikkert at der er mange flere mærker at vælge mellem og derudover er der også lidt tøj til mænd.

Af de to butikker anbefaler jeg den på Brooklyn, jeg nåede ind i  begge to og den på Brooklyn havde noget mere og byde på.

Enz’s -125 2nd Ave – New York & Park Slope, 171 5th Ave -Brooklyn – New York –  www.enzsnyc.com

Subway East Village:4/6/6X Astor Pl  N/R 8 St. – Nyu 3 Ave. 5
Subway Brooklyn: 
D/N/R Union St. 2/3/4 Bergen St. B/Q  7 Ave.

Trash and Vaudeville

DSC_0461Trash and Vaudeville er noget tættere på Psykobilly og punk end rockabilly, men har stadig nogen fine kjoler hist og her. Uanset hvad vil du møde en betagende butik med et bredt udvalg indenfor tøj men også en del sjove ting som fx. høje hatte og lidt alternative tasker.

De to andre butikker er dog at foretrække hvis du er mere til den rockabilly stilen. Butikken ligger i det hyggelige St. Marks place, ikke så langt fra de to andre butikker.

Trash and Vaudeville – 4 St Marks Pl – New York www.trashandvaudeville.com

Subway: 4/6/6X Astor Pl  L 3 Ave. 5

Translation: My guide for rockabilly stores in New York.

Malmøguide: Lilla glassfabriken

Jeg ved godt jeg har været lidt bagud på bloggen de sidste dage, men jeg kæmper lige nu med at få de sidste detaljer på plads med vores nye lejlighed, og det er lidt frustrerende og tidskrævende – men det er altså grunden til at mit fokus er et andet sted. Derudover er det sommer og det skal man altså nyde – så hvorfor ikke nyde det med en is? Her kommer i hvert fald min anbefaling af et af de bedste is steder i Malmø.DSC_9691

DSC_9698

DSC_9685

DSC_9738

DSC_9705

DSC_9722
lillaglass

 Der findes en lille del af ishimlen i Malmö ved navn “Lilla glassfabriken” den ligger som en sidegade til gågaden lidt for godt gemt, men isen er rigtig god – de findes i øvrigt også i Emporia. Udvalget af is er utrolig imponerende, der findes en hel fryser med sorbet is og endnu en med almindelig flødeis. Alt isen laver de selv med råvarer fra lokale leverandører og uden aromaer, essenser og konserveringsmidler.

Man finder dette lille hyggelige sted ved at gå igennem Malmø’s gågade og gå gennem Holmgångan og efterfølgende ned af Holmgatan til nummer 9, hvis du elsker is vil det uden tvivl være det hele værd.

Hvor finder man ifølge dig den bedste is?

Translation: Recommendation of an amazing icedream place in Malmö called Lilla glassfabriken.