Første del af billederne fra vores 50’er bryllup gennemgået og redigeret. Der er virkelig mange, og heldigvis mange fine i blandt. Så nu er det tid til at fortælle lidt om vores store magiske dag.
Vores 50’er bryllup
D. 16 juli 2016 sagde min mand Jesper og jeg endelig ja til hinanden i Kongens Have i København. Det var en fantastisk smuk dag – kun med en smule regn. Vielsen foregik borgerligt, foran Rosenborg slot i Kongens have.
Inden Vielsen gik igang havde jeg været et smut forbi Hårlogen på Nørrebro, hvor Anja havde sat mit hår og lagt min make-up – hun gjorde et fantastisk job. Jesper og jeg havde ikke set hinanden siden aftenen før, og det var derfor en stor overraskelse da han så mig første gang. Min veninde Amalie var med mig hele tiden, og sammen tog vi en taxa frem til Kongens Have.
Kjolen er syet af min venindes mor, jeg har selv udvalgt stof og bestilt blonder til formålet – den blev præcis som jeg havde drømt om. Hun gjorde et fantastisk stykke arbejde, og jeg er dybt taknemmelig.Da jeg steg ud af taxaen, var nerverne helt uden på tøjet, jeg kunne næsten ikke holde tårerne inde af ren nervøsitet og glæde ,over at skulle se min kommende mand. Jeg gik igennem gruppen bestående af vores gæster og kunne ikke sige hej til dem – så ville jeg bryde ud i gråd.
Jesper stod og ventede på mig med ryggen til, imens jeg vandrede ned til ham.
Da han vendte sig om så han mig, kjolen, håret og make-uppen for første gang.
Efterfølgende blev der hilst på alle gæster, kysset og krammet og vi gjorde os klar til det blev vores tur til at blive viet.
Bedste veninden Amalie stod ved min side og beroligede mig, hendes venskab er fuldstændigt uvurderligt og hun har virkelig hjulpet mig igennem alt.
Efter omkring 15 minutters ventetid var det endelig vores tur til at sige ja til hinanden, og vi begyndte at gå op mod den mand som skulle vie os.
Det var både super skræmmende og spændende på samme tid, men mest af alt helt og aldeles det rigtige.
Da alle var ankommet gik vielsen igang. Manden som viede os hed Tobias, han var fantastisk og gav os et utrolig personlig vielse med masser smil og glæde.
Ringene blev sat på.
og der blev kysset – endelig Hr. og Fru!
Det var ren lykke.
Ris blev selvfølgelig også kastet.
Da vielsen sluttede blev vi hentet i 50’er biler, og kørt til Frederiksberg have for at få taget billeder.
Vejen mod Frederiksberg have, gav en masse dyt fra de andre biler = kys.
Det var sidste del af den første del af vielsen, flere billeder kommer i næste del.
Vores vielse blev mere smuk end jeg havde turdet håbe på, både vores seje gæster som var mødt op i 50’er tøj, men også ham der viede os og den generelle stemning var perfekt. Det var en utrolig smuk dag, og jeg kan anbefale at blive gift i Kongens Have, hvis man overvejer at benytte sig af Københavns tilbud om udendørs vielse.
Jeg er i hvert fald stadigvæk helt og aldeles høj på kærlighed, og smask forelsket i min mand, jeg kunne ikke være lykkeligere.
Læs andel her – Vores 50er bryllup del 2
Translation: This is the first part of the images from our magic weddingday ind Rosenborg castle gardens on the 16th of july.
Åh hvor er det fint! Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Du ser så smuk ud og jeg elsker din kjole! Tillykke igen ☺️❤️
Jeg var også smask forelsket da jeg så modellen før første gang, den var bare alt for dyr. Så jeg var sindsygt heldig at min venindes mor kunne lave den. :) Den blev bare sååå fin!
Tusind tak sødeste Ditte. :)
Et kæmpe stort tillykke med brylluppet ❤ Så smukt og gennemført ?? Ønsker jer alt det bedste?
Tusind tak Pernille :D
Hvor er det bare et fint bryllup I havde og så smukt med udendøre :)
Og så et kæmpe stor tillykke til jer begge :)
Så dejlige og smask forelskede I ser ud <3
Tusind tak søde Ida! Vi er også smaskforelskede! <3
Hvor ser I smukke og glade ud! :-)
Tak skal du ha’ Rikke – det er vi virkelig også :)
Stort tillykke med jeres smukke og personlige bryllup! Så fik gudmoren til mit guldbarn sin mand! Må i få et langt og lykkeligt liv sammen! ❤️
Tak skal du ha Marie :)
Stort tillykke.
I er super skønne sammen og smukke i de glade 50 er farver og strut :-)
Dejlige fotos fra jeres store uforglemmelige dag :-)
Må lykken følge jer evigt!
Sikke et skønt indlæg! Stort tillykke med brylluppet.
Hvor ser I bare glade og lykkelige ud <3
Hvor må det bare have været en fantastisk dag! Sikke et smukt par og smukke omgivelser. Må jeg spørge hvor mange I var til festen i 5e? Overvejer selv at holde fest der men har svært ved at forestille mig 50 mennesker til spisning.
Hej Inga
Tusinde tak :)
Vi var alt i alt 44 inklusive fotografen. :) 50 var også vores grænse, hvis vejret er godt kan man benytte pladsen udenfor.
Vi rykkede bordene til side om aftenen og lavede dansegulv :)
Tjek del to af brylluppet, hvis du vil se billederne så du bedre kan få et indtryk af pladsen:)
Så fin en kjole!
Kan du anbefale et sted at kigge på blondestoffer?